publicerad: 2015
vinter
vinter
[vin´ter]
substantiv
~n vintrar • en årstid; i vintras under senaste vintern
| Singular | |
|---|---|
| en vinter | obestämd form |
| en vinters | obestämd form genitiv |
| vintern | bestämd form |
| vinterns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vintrar | obestämd form |
| vintrars | obestämd form genitiv |
| vintrarna | bestämd form |
| vintrarnas | bestämd form genitiv |
| Övrig(a) form(er) | |
| vintras | i vissa uttryck |


