publicerad: 2015
glandel
glandel
[glan´del]
substantiv
~n glandler • ett utsöndringsorgan hos vissa växter
| Singular | |
|---|---|
| en glandel | obestämd form |
| en glandels | obestämd form genitiv |
| glandeln | bestämd form |
| glandelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| glandler | obestämd form |
| glandlers | obestämd form genitiv |
| glandlerna | bestämd form |
| glandlernas | bestämd form genitiv |


