publicerad: 2015
förverkande
för·verk·ande
substantiv
~t ~n förverka
| Singular | |
|---|---|
| ett förverkande | obestämd form |
| ett förverkandes | obestämd form genitiv |
| förverkandet | bestämd form |
| förverkandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förverkanden | obestämd form |
| förverkandens | obestämd form genitiv |
| förverkandena | bestämd form |
| förverkandenas | bestämd form genitiv |


