publicerad: 2015
dimma
dimma
substantiv
~n dimmor – I sammansättn. dim-.
| Singular | |
|---|---|
| en dimma | obestämd form |
| en dimmas | obestämd form genitiv |
| dimman | bestämd form |
| dimmans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| dimmor | obestämd form |
| dimmors | obestämd form genitiv |
| dimmorna | bestämd form |
| dimmornas | bestämd form genitiv |


