publicerad: 2015
dyckert
dyck·ert
[dyk´‑]
substantiv
~en ~ar • spik med litet huvud
| Singular | |
|---|---|
| en dyckert | obestämd form |
| en dyckerts | obestämd form genitiv |
| dyckerten | bestämd form |
| dyckertens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| dyckertar | obestämd form |
| dyckertars | obestämd form genitiv |
| dyckertarna | bestämd form |
| dyckertarnas | bestämd form genitiv |


