publicerad: 2015
mekaniker
mek·an·ik·er
[‑a´n‑]
substantiv
~n; pl. ~ • person som underhåller el. tillverkar maskiner o.d.
| Singular | |
|---|---|
| en mekaniker | obestämd form |
| en mekanikers | obestämd form genitiv |
| mekanikern | bestämd form |
| mekanikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| mekaniker | obestämd form |
| mekanikers | obestämd form genitiv |
| mekanikerna | bestämd form |
| mekanikernas | bestämd form genitiv |


