publicerad: 2015
oförstånd
o|för·stånd
substantiv
~et o- 1 förstånd
| Singular | |
|---|---|
| ett oförstånd | obestämd form |
| ett oförstånds | obestämd form genitiv |
| oförståndet | bestämd form |
| oförståndets | bestämd form genitiv |


