publicerad: 2015
segrare
segr·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. segrarna • till segra 1
| Singular | |
|---|---|
| en segrare | obestämd form |
| en segrares | obestämd form genitiv |
| segraren | bestämd form |
| segrarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| segrare | obestämd form |
| segrares | obestämd form genitiv |
| segrarna | bestämd form |
| segrarnas | bestämd form genitiv |


