publicerad: 2015
förtur
för|tur
[fö`r‑]
substantiv
~en ~er • behandla ett ärende med förtur behandla ärendet före andra
| Singular | |
|---|---|
| en förtur | obestämd form |
| en förturs | obestämd form genitiv |
| förturen | bestämd form |
| förturens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förturer | obestämd form |
| förturers | obestämd form genitiv |
| förturerna | bestämd form |
| förturernas | bestämd form genitiv |


