publicerad: 2015
kasern
kas·ern
[‑ä´rn]
substantiv
~en ~er • byggnad för förläggning av trupper; stort otrivsamt hyreshus
| Singular | |
|---|---|
| en kasern | obestämd form |
| en kaserns | obestämd form genitiv |
| kasernen | bestämd form |
| kasernens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kaserner | obestämd form |
| kaserners | obestämd form genitiv |
| kasernerna | bestämd form |
| kasernernas | bestämd form genitiv |


