publicerad: 2015
proskription
pro·skript·ion
substantiv
~en ~er • till proskribera
| Singular | |
|---|---|
| en proskription | obestämd form |
| en proskriptions | obestämd form genitiv |
| proskriptionen | bestämd form |
| proskriptionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| proskriptioner | obestämd form |
| proskriptioners | obestämd form genitiv |
| proskriptionerna | bestämd form |
| proskriptionernas | bestämd form genitiv |


