publicerad: 2015
skavank
skavank
[skavaŋ´k]
substantiv
~en ~er • mest i pl.; mindre skada el. fel
| Singular | |
|---|---|
| en skavank | obestämd form |
| en skavanks | obestämd form genitiv |
| skavanken | bestämd form |
| skavankens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| skavanker | obestämd form |
| skavankers | obestämd form genitiv |
| skavankerna | bestämd form |
| skavankernas | bestämd form genitiv |


