publicerad: 2015
övertygelse
över|tyg·else
substantiv
~n ~r • tro el. mening omfattad med förvissning
| Singular | |
|---|---|
| en övertygelse | obestämd form |
| en övertygelses | obestämd form genitiv |
| övertygelsen | bestämd form |
| övertygelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| övertygelser | obestämd form |
| övertygelsers | obestämd form genitiv |
| övertygelserna | bestämd form |
| övertygelsernas | bestämd form genitiv |


