publicerad: 2015
arrendator
ar·rend·at·or
[‑a`t‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • person som innehar egendom på arrende
| Singular | |
|---|---|
| en arrendator | obestämd form |
| en arrendators | obestämd form genitiv |
| arrendatorn | bestämd form |
| arrendatorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| arrendatorer | obestämd form |
| arrendatorers | obestämd form genitiv |
| arrendatorerna | bestämd form |
| arrendatorernas | bestämd form genitiv |


