publicerad: 2015
bivack
bivack
[bivak´]
substantiv
~en ~er • trupps nattläger utomhus med el. utan tält
| Singular | |
|---|---|
| en bivack | obestämd form |
| en bivacks | obestämd form genitiv |
| bivacken | bestämd form |
| bivackens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bivacker | obestämd form |
| bivackers | obestämd form genitiv |
| bivackerna | bestämd form |
| bivackernas | bestämd form genitiv |


