publicerad: 2015
bjällra
bjällra
substantiv
~n bjällror – I sammansättn. bjäller-.
| Singular | |
|---|---|
| en bjällra | obestämd form |
| en bjällras | obestämd form genitiv |
| bjällran | bestämd form |
| bjällrans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bjällror | obestämd form |
| bjällrors | obestämd form genitiv |
| bjällrorna | bestämd form |
| bjällrornas | bestämd form genitiv |


