publicerad: 2015
centralregering
centr·al|reg·er·ing
substantiv
~en ~ar • regering vanl. i löst sammansatt stat
| Singular | |
|---|---|
| en centralregering | obestämd form |
| en centralregerings | obestämd form genitiv |
| centralregeringen | bestämd form |
| centralregeringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| centralregeringar | obestämd form |
| centralregeringars | obestämd form genitiv |
| centralregeringarna | bestämd form |
| centralregeringarnas | bestämd form genitiv |


