publicerad: 2015
ciselering
cisel·er·ing
substantiv
~en ~ar ciselera
| Singular | |
|---|---|
| en ciselering | obestämd form |
| en ciselerings | obestämd form genitiv |
| ciseleringen | bestämd form |
| ciseleringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ciseleringar | obestämd form |
| ciseleringars | obestämd form genitiv |
| ciseleringarna | bestämd form |
| ciseleringarnas | bestämd form genitiv |


