publicerad: 2015
dagbefäl
dag|be·fäl
substantiv
~et; pl. ~ • till befäl 2 dag 1
| Singular | |
|---|---|
| ett dagbefäl | obestämd form |
| ett dagbefäls | obestämd form genitiv |
| dagbefälet | bestämd form |
| dagbefälets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| dagbefäl | obestämd form |
| dagbefäls | obestämd form genitiv |
| dagbefälen | bestämd form |
| dagbefälens | bestämd form genitiv |


