publicerad: 2015
debitering
deb·it·er·ing
substantiv
~en ~ar debitera
| Singular | |
|---|---|
| en debitering | obestämd form |
| en debiterings | obestämd form genitiv |
| debiteringen | bestämd form |
| debiteringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| debiteringar | obestämd form |
| debiteringars | obestämd form genitiv |
| debiteringarna | bestämd form |
| debiteringarnas | bestämd form genitiv |


