publicerad: 2015
dryck
dryck
substantiv
~en ~er – I sammansättn. dryckes- (vanl. med tanke på alkohol).
| Singular | |
|---|---|
| en dryck | obestämd form |
| en drycks | obestämd form genitiv |
| drycken | bestämd form |
| dryckens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| drycker | obestämd form |
| dryckers | obestämd form genitiv |
| dryckerna | bestämd form |
| dryckernas | bestämd form genitiv |


