publicerad: 2015
efterhärmare
efter|härm·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑härmarna efterhärma
| Singular | |
|---|---|
| en efterhärmare | obestämd form |
| en efterhärmares | obestämd form genitiv |
| efterhärmaren | bestämd form |
| efterhärmarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| efterhärmare | obestämd form |
| efterhärmares | obestämd form genitiv |
| efterhärmarna | bestämd form |
| efterhärmarnas | bestämd form genitiv |


