publicerad: 2015
exil
ex·il
[‑i´l]
substantiv
~en ~er • landsflykt
| Singular | |
|---|---|
| en exil | obestämd form |
| en exils | obestämd form genitiv |
| exilen | bestämd form |
| exilens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| exiler | obestämd form |
| exilers | obestämd form genitiv |
| exilerna | bestämd form |
| exilernas | bestämd form genitiv |


