publicerad: 2015
experimentator
ex·peri·ment·at·or
[‑a`t‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • person som experimenterar
| Singular | |
|---|---|
| en experimentator | obestämd form |
| en experimentators | obestämd form genitiv |
| experimentatorn | bestämd form |
| experimentatorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| experimentatorer | obestämd form |
| experimentatorers | obestämd form genitiv |
| experimentatorerna | bestämd form |
| experimentatorernas | bestämd form genitiv |


