publicerad: 2015
förbiseende
för·bi|se·ende
[fö`r‑]
substantiv
~t ~n förbi se
| Singular | |
|---|---|
| ett förbiseende | obestämd form |
| ett förbiseendes | obestämd form genitiv |
| förbiseendet | bestämd form |
| förbiseendets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förbiseenden | obestämd form |
| förbiseendens | obestämd form genitiv |
| förbiseendena | bestämd form |
| förbiseendenas | bestämd form genitiv |


