publicerad: 2015
feber
feber
[fe´ber]
substantiv
~n febrar 1 hög kroppstemperatur2 upphetsning – De flesta sammansättn. med feber- hör till feber 1.
| Singular | |
|---|---|
| en feber | obestämd form |
| en febers | obestämd form genitiv |
| febern | bestämd form |
| feberns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| febrar | obestämd form |
| febrars | obestämd form genitiv |
| febrarna | bestämd form |
| febrarnas | bestämd form genitiv |


