publicerad: 2015
formtopp
form|topp
substantiv
~en ~ar • till 2form 2 1topp 1
| Singular | |
|---|---|
| en formtopp | obestämd form |
| en formtopps | obestämd form genitiv |
| formtoppen | bestämd form |
| formtoppens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| formtoppar | obestämd form |
| formtoppars | obestämd form genitiv |
| formtopparna | bestämd form |
| formtopparnas | bestämd form genitiv |


