publicerad: 2015
greve
greve
substantiv
~n grevar • högadlig man; i grevens tid i sista stund
| Singular | |
|---|---|
| en greve | obestämd form |
| en greves | obestämd form genitiv |
| greven | bestämd form |
| grevens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| grevar | obestämd form |
| grevars | obestämd form genitiv |
| grevarna | bestämd form |
| grevarnas | bestämd form genitiv |


