publicerad: 2015
grovkornighet
grov|korn·ig·het
substantiv
~en ~er grovkornig
| Singular | |
|---|---|
| en grovkornighet | obestämd form |
| en grovkornighets | obestämd form genitiv |
| grovkornigheten | bestämd form |
| grovkornighetens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| grovkornigheter | obestämd form |
| grovkornigheters | obestämd form genitiv |
| grovkornigheterna | bestämd form |
| grovkornigheternas | bestämd form genitiv |


