publicerad: 2015
härold
härold
substantiv
~en ~er • i äldre tid: utropare, budbärare
| Singular | |
|---|---|
| en härold | obestämd form |
| en härolds | obestämd form genitiv |
| härolden | bestämd form |
| häroldens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| härolder | obestämd form |
| härolders | obestämd form genitiv |
| härolderna | bestämd form |
| häroldernas | bestämd form genitiv |


