publicerad: 2015
hemfridsbrott
hem·frids|brott
substantiv
~et; pl. ~ hemfrid brott 1
| Singular | |
|---|---|
| ett hemfridsbrott | obestämd form |
| ett hemfridsbrotts | obestämd form genitiv |
| hemfridsbrottet | bestämd form |
| hemfridsbrottets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| hemfridsbrott | obestämd form |
| hemfridsbrotts | obestämd form genitiv |
| hemfridsbrotten | bestämd form |
| hemfridsbrottens | bestämd form genitiv |


