publicerad: 2015
husförhör
hus|för·hör
substantiv
~et; pl. ~ • av präst i äldre tid, på kristendomens grunder
| Singular | |
|---|---|
| ett husförhör | obestämd form |
| ett husförhörs | obestämd form genitiv |
| husförhöret | bestämd form |
| husförhörets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| husförhör | obestämd form |
| husförhörs | obestämd form genitiv |
| husförhören | bestämd form |
| husförhörens | bestämd form genitiv |


