publicerad: 2015
interpolation
inter·pol·at·ion
substantiv
~en ~er • särsk. till interpolera 2
| Singular | |
|---|---|
| en interpolation | obestämd form |
| en interpolations | obestämd form genitiv |
| interpolationen | bestämd form |
| interpolationens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| interpolationer | obestämd form |
| interpolationers | obestämd form genitiv |
| interpolationerna | bestämd form |
| interpolationernas | bestämd form genitiv |


