publicerad: 2015
könsidentitet
köns|id·ent·itet
substantiv
~en ~er • till identitet 2 kön
| Singular | |
|---|---|
| en könsidentitet | obestämd form |
| en könsidentitets | obestämd form genitiv |
| könsidentiteten | bestämd form |
| könsidentitetens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| könsidentiteter | obestämd form |
| könsidentiteters | obestämd form genitiv |
| könsidentiteterna | bestämd form |
| könsidentiteternas | bestämd form genitiv |


