publicerad: 2015
kindtand
kind|tand
substantiv
~en ‑tänder kind tand 1
| Singular | |
|---|---|
| en kindtand | obestämd form |
| en kindtands | obestämd form genitiv |
| kindtanden | bestämd form |
| kindtandens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kindtänder | obestämd form |
| kindtänders | obestämd form genitiv |
| kindtänderna | bestämd form |
| kindtändernas | bestämd form genitiv |


