publicerad: 2015
kon
kon
substantiv
~en ~er • en geometrisk kropp med cirkulär basyta och mantelyta som uppåt smalnar av till en spets
| Singular | |
|---|---|
| en kon | obestämd form |
| en kons | obestämd form genitiv |
| konen | bestämd form |
| konens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| koner | obestämd form |
| koners | obestämd form genitiv |
| konerna | bestämd form |
| konernas | bestämd form genitiv |


