publicerad: 2015
kontrastmedel
kontr·ast|medel
substantiv
‑medlet; pl. ~, best. pl. ‑medlen • vid röntgenundersökning
| Singular | |
|---|---|
| ett kontrastmedel | obestämd form |
| ett kontrastmedels | obestämd form genitiv |
| kontrastmedlet | bestämd form |
| kontrastmedlets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kontrastmedel | obestämd form |
| kontrastmedels | obestämd form genitiv |
| kontrastmedlen | bestämd form |
| kontrastmedlens | bestämd form genitiv |


