publicerad: 2015
kreditor
kred·it·or
[kre´d‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • mest i pl.; fordringsägare
| Singular | |
|---|---|
| en kreditor | obestämd form |
| en kreditors | obestämd form genitiv |
| kreditorn | bestämd form |
| kreditorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kreditorer | obestämd form |
| kreditorers | obestämd form genitiv |
| kreditorerna | bestämd form |
| kreditorernas | bestämd form genitiv |


