publicerad: 2015
målfarlighet
mål|far·lig·het
substantiv
~en ~er målfarlig
| Singular | |
|---|---|
| en målfarlighet | obestämd form |
| en målfarlighets | obestämd form genitiv |
| målfarligheten | bestämd form |
| målfarlighetens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| målfarligheter | obestämd form |
| målfarligheters | obestämd form genitiv |
| målfarligheterna | bestämd form |
| målfarligheternas | bestämd form genitiv |


