publicerad: 2015
måltjuv
mål|tjuv
substantiv
~en ~ar • målspottare; till mål 2
| Singular | |
|---|---|
| en måltjuv | obestämd form |
| en måltjuvs | obestämd form genitiv |
| måltjuven | bestämd form |
| måltjuvens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| måltjuvar | obestämd form |
| måltjuvars | obestämd form genitiv |
| måltjuvarna | bestämd form |
| måltjuvarnas | bestämd form genitiv |


