publicerad: 2015
meridian
meridi·an
[‑a´n]
substantiv
~en ~er • hälft från pol till pol av storcirkel genom jordens poler el. genom himmelspolerna
| Singular | |
|---|---|
| en meridian | obestämd form |
| en meridians | obestämd form genitiv |
| meridianen | bestämd form |
| meridianens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| meridianer | obestämd form |
| meridianers | obestämd form genitiv |
| meridianerna | bestämd form |
| meridianernas | bestämd form genitiv |


