publicerad: 2015
minör
min·ör
[‑ö´r]
substantiv
~en ~er • person som placerar ut minor
| Singular | |
|---|---|
| en minör | obestämd form |
| en minörs | obestämd form genitiv |
| minören | bestämd form |
| minörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| minörer | obestämd form |
| minörers | obestämd form genitiv |
| minörerna | bestämd form |
| minörernas | bestämd form genitiv |


