publicerad: 2015
moatjé
moatjé
substantiv
~n ~er • ngns kavaljer el. dam; partner, motspelare
| Singular | |
|---|---|
| en moatjé | obestämd form |
| en moatjés | obestämd form genitiv |
| moatjén | bestämd form |
| moatjéns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| moatjéer | obestämd form |
| moatjéers | obestämd form genitiv |
| moatjéerna | bestämd form |
| moatjéernas | bestämd form genitiv |


