publicerad: 2015
numerus
numer·us
[nu´mer‑]
substantiv
~et; pl. ~ • en grammatisk böjningskategori avseende antal mest ental och flertal
| Singular | |
|---|---|
| ett numerus | obestämd form |
| ett numerus | obestämd form genitiv |
| numeruset | bestämd form |
| numerusets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| numerus | obestämd form |
| numerus | obestämd form genitiv |
| numerusen | bestämd form |
| numerusens | bestämd form genitiv |


