publicerad: 2015
nyreglering
ny|regl·er·ing
substantiv
~en ~ar 1ny reglering 1
| Singular | |
|---|---|
| en nyreglering | obestämd form |
| en nyreglerings | obestämd form genitiv |
| nyregleringen | bestämd form |
| nyregleringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| nyregleringar | obestämd form |
| nyregleringars | obestämd form genitiv |
| nyregleringarna | bestämd form |
| nyregleringarnas | bestämd form genitiv |


