publicerad: 2015
ottoman
ottom·an
[‑a´n]
substantiv
~en ~er 1 dyschatell2 ripsvävnad3 osman
| Singular | |
|---|---|
| en ottoman | obestämd form |
| en ottomans | obestämd form genitiv |
| ottomanen | bestämd form |
| ottomanens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ottomaner | obestämd form |
| ottomaners | obestämd form genitiv |
| ottomanerna | bestämd form |
| ottomanernas | bestämd form genitiv |


