publicerad: 2015
pålle
pålle
substantiv
~n pållar • ⟨vard.⟩ häst
| Singular | |
|---|---|
| en pålle | obestämd form |
| en pålles | obestämd form genitiv |
| pållen | bestämd form |
| pållens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| pållar | obestämd form |
| pållars | obestämd form genitiv |
| pållarna | bestämd form |
| pållarnas | bestämd form genitiv |


