publicerad: 2015
parallellogram
parall·ello·gram
[‑gram´]
substantiv
~men ~mer • fyrhörning med motstående sidor parallella
| Singular | |
|---|---|
| en parallellogram | obestämd form |
| en parallellograms | obestämd form genitiv |
| parallellogrammen | bestämd form |
| parallellogrammens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| parallellogrammer | obestämd form |
| parallellogrammers | obestämd form genitiv |
| parallellogrammerna | bestämd form |
| parallellogrammernas | bestämd form genitiv |


