publicerad: 2015
perforation
per·for·at·ion
substantiv
~en ~er • ⟨särsk. med.⟩ bildning el. åstadkommande av hål genom vägg i kroppsorgan
| Singular | |
|---|---|
| en perforation | obestämd form |
| en perforations | obestämd form genitiv |
| perforationen | bestämd form |
| perforationens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| perforationer | obestämd form |
| perforationers | obestämd form genitiv |
| perforationerna | bestämd form |
| perforationernas | bestämd form genitiv |


