publicerad: 2015
pipkrage
pip|krage
substantiv
~n ‑kragar • till 1pipa 2 krage 1
| Singular | |
|---|---|
| en pipkrage | obestämd form |
| en pipkrages | obestämd form genitiv |
| pipkragen | bestämd form |
| pipkragens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| pipkragar | obestämd form |
| pipkragars | obestämd form genitiv |
| pipkragarna | bestämd form |
| pipkragarnas | bestämd form genitiv |


